Aluminium som adjuvant i vacciner

Aluminiumholdige stoffer er meget almindeligt i nogle vacciner, hvor det anvendes som såkaldte adjuvanter. Læs mere om aluadjuvanter her. 

Vaccination er en af de mest succesfulde forebyggelsesmetoder vi har for nogle smitsomme sygdomme. Sygdommene skyldes infektion med enten virus eller bakterier, og vaccinen indeholder antigener der hører til disse virus og bakterier. Disse antigener er nok til at immunforsvaret tror at det er den rigtige virus eller bakterie der kommer ind i kroppen, og derved laver antistoffer imod dem. Vaccinerne indeholder enten en svækket udgave af den virus eller bakterie de beskytter imod, eller udelukkende antigenerne fra dem.

For at kunne få en så stærk immunrespons som muligt fra vaccinen, har man i 100 år haft succes med at bruge adjuvanter. Adjuvanter er netop stoffer der hjælper vacciner med at få en bedre immunrespons, så beskyttelsen er bedre. De mest anvendte adjuvanter i vacciner i dag er aluminiumadjuvanter, dvs. stoffer der består af blandt andet aluminium.

Typisk er det aluminiumhydroxid, aluminiumphosphat eller aluminiumsulfat man anvender som adjuvanter. Det er af disse oftest aluminiumhydroxid man anvender i vacciner1. Det er også aluminiumhydroxid der anvendes som adjuvant i HPV-vaccinen Cervarix.

SÅDAN VIRKER ALUMINIUM ADJUVANTERNE

Selvom man har anvendt aluminiumadjuvanter så længe, forstår man endnu ikke 100% hvordan den virker. Nogle teorier siger at adjuvanterne danner et slags depot omkring indstiksstedet der binder antigenerne, og derved eksponerer immunforsvaret over længere tid, så der opnås højere beskyttelse. Andre teorier mener adjuvanterne bliver fagocyteret, dvs. opslugt af immunceller, der tager dem med til lymfeknuder og eksponerer immunceller for antigenerne her.

BIVIRKNINGER VED ALUMINIUM ADJUVANTER

Der er selvfølgelig bivirkninger ved at alle ting, herunder også anvendelsen af aluminium adjuvanter i vacciner. Det afgørende her er at fordelene overstiger disse bivirkninger, og dette gør anvendelsen af aluminium adjuvanter også. De betragtes som adjuvanter der er sikre at anvende.

Baggrunden for det, er blandt andet den lange tid vi har anvende aluminium adjuvanter og hvor mange vaccinationer der er givet med aluminium adjuvanter. Aluminium adjuvanter er anvendt i mange millioner af vaccinationer verden over1. Derfor føler vi os sikre, fordi når man har anvendt det i så mange vaccinationer, vil man sandsynlighed have fundet alle de hyppigste bivirkninger.

Aluminium adjuvanter har godt en sjælden bivirkning, hvor det kan give inflammation omkring indstiksstedet, men gengæld nedsættes risikoen for systemiske inflammatoriske bivirkninger1.

Endelig skal man heller ikke glemme at menneskets krop er vant til at håndtere aluminium, fordi det findes i alle mulige fødevarer og ting vi omgiver os med.

FORSKELLE PÅ GRUND AF KEMISK STRUKTUR

Det er vigtigt at forstå at det aluminium der anvendes som adjuvant i vacciner, ikke er ren aluminium. Derimod er det aluminium salte, såsom aluminiumhydroxid, aluminiumphosphat og aluminiumsulfat. Af disse er aluminiumhydroxid mest anvendt som adjuvant på nuværende tidspunkt1. Selvom alle aluminium typer er sammenlignelige og har lignende virkninger, er der forskel på hvordan de virker i kroppen. Dette skyldes at der er forskellige i deres kemiske og fysiske egenskaber. Der er altså forskel på hvor godt de forskellige aluminium adjuvanter virker, og dermed hvor lille en mængde af adjuvanten i vaccinen, der giver det samme immunrespons.

FORSKELLE PÅ GRUND AF FREMSTILLINGSMETODE

Udover forskelle i de forskellige typer af adjuvanter, pga. deres forskelle i kemisk struktur, er der også andre forskelle. En af dem omhandler hvilken metode adjuvanterne er fremstillet ved. Generelt fremstilles aluminiumadjuvanterne ved to metoder.

Den første metode man anvender er aluminium-udfældelsesmetoden1, hvor man tilfører aluminiumstoffet til en suspension af antigener. Derved dannes antigen-aluminium komplekser.

Den anden metode man anvender er aluminium-absorptionsmetoden1, hvor man tilfører en antigenopløsning til en opløsning af alumiumadjuvantet, idet der dannes en aluminium-absorberet vaccine.

Når man fremstiller aluminiumhydroxid adjuvantet, sker det ved at tilsætte base til opløsningen af aluminiumsaltet. Derved dannes aluminium-oxohydroxid AlO(OH), hvilket er den egentlige kemiske struktur af adjuvantet1.

ALUMINIUMADJUVANTER SOM NANOPARTIKLER

Før i tiden var de aluminiumadjuvanter som man anvendte mikropartikler, dvs. havde en diameter på ca. 1-20 mikrometer2. I den seneste tid er man begyndt at udvikle metoder, der kan gøre partiklerne mindre, så de bliver i nanostørrelse, dvs. med en diameter på under 200 nanometer2.  Årsagen er at det har vist sig at de mindre nanopartikler både giver en mere effektiv adjuverende effekt, men også færre lokale bivirkninger, såsom subkutane granulomer2.

En af årsagerne til at nanopartiklerne er mere effektive, er at de kan absorbere mere antigener på overfladen. De har nemlig et større overfladeareal og dermed kan der være flere antigener, og et større areal der kan reagere med immunforsvarets celler1.

KILDER

  1. Peng He, Yening Zou, and Zhongyu Hu. Advances in aluminum hydroxide-based adjuvant research and its mechanism. Hum Vaccin Immunother. 2015 Feb; 11(2): 477–488.
  2. Li X, Aldayel AM, Cui Z. Aluminum hydroxide nanoparticles show a stronger vaccine adjuvant activity than traditional aluminum hydroxide microparticles. Hum Vaccin Immunother. 2015;11(2):477-88. doi: 10.1080/21645515.2014.1004026.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *