Det foregår der på HPV-centrene

Er du også i tvivl om hvad der egentlig foregår på HPV-centrene i Danmark? Her har du en grundig gennemgang af hvad lægerne har fundet.

HPV-centrene blev indført juni 2015 og der kom ét i hver region, så der i alt blev 5 HPV-centre. Formålet var at give piger der mistænker at symptomer opstået efter en HPV-vaccine skulle skyldes vaccinen, havde én indgang til sundhedsvæsnet hvor de kunne få dette afklaret.

I Region Hovedstaden varetages HPV-centeret af Syncopecenteret, hvor både voksne og unge med mistænkte HPV-bivirkninger kan henvende sig. På de resterende 4 HPV-centrene er unge og voksne delt op, således at pædiatriske afdelinger varetager HPV-udredningen for unge og medicinske eller neurologiske afdelinger varetager HPV-udredningen for voksne.

Det har HPV-centrene fundet ved pigerne

Mange piger har været igennem HPV-centrene – ja, faktisk næsten 2000 piger. Lægerne har ved udredningen fundet mange forskellige symptomer, så der er umiddelbart ikke tale om et ens billede hos alle pigerne. Det taler også for forskellige årsager og behandlinger der skal tages i brug, af den lidelse pigerne har.

Generelt kommer pigerne især med hovedpine, træthed, svimmelhed, smerter i bevægeapparatet, mavesmerter og koncentrationbesvær. Altså meget diffuse symptomer. Pigerne er påvirket af deres sygdom i forskellige grad, idet nogle har en normal hverdag og kan gå på arbejde og andre er fuldtidssygemeldt fra deres studie.

Udredning og behandling pigerne tilbydes

Når pigerne skal udredes gøres dette meget grundigt, både med en klinisk gennemgang og ved at tage en række relevante blodprøver, for at se om der her kan være svaret på deres lidelse. Udover dette tilbydes de fleste piger også Active stand test, orthostatisk blodtryksmåling eller vippelejetest.

Den behandling der især tilbydes i HPV-centrene er vejledning i kost og levevis, fysioterapeut, ergoterapeu og psykoedukation. Herudover behandles naturligvis også specifikke sygdomme, hvis disse findes.

Regionerne har opgjort hvor mange piger der er henvist, har fået påbegyndt udredning, er på venteliste og den resterende ventetid.

Det bør her også bemærkes at nogle takker nej til at blive udredet. Regionerne kan i øvrigt også oplyse, at de er igang med at etablere en database med en del af de erfaringer de har gjort ved udredning af pigerne.

Kilder: Folketinget, Folketinget

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *