HPV-vaccinen giver ikke flere spontane aborter

En nyhed om stigende antal spontane aborter har fået vaccinekritikere til at give HPV-vaccinen skylden, men det er noget vrøvl. Se hvorfor her.

For nogle uger siden bragte TV2 en artikel, der fortalte om en kraftig stigning i ufrivillige aborter, hvor årsagen ikke er kendt. Historien TV2 har skrevet om handler om en undersøgelse fra Sverige – ikke Danmark. I undersøgelsen fremgår det at antallet af gentagne spontane aborter er steget med 74% i en periode på 10 år, og årsagen er ukendt.

Som for mange andre sygdomme og tilstande, hvor årsagen er ukendt, fik nyheden straks modstandere af HPV-vaccinen til at give vaccinen skylden. Der blev argumenteret for at det jo netop er ca. 10 år siden at HPV-vaccinen blev indført i vaccinationsprogrammet, og at det derfor var nærliggende at undersøge om HPV-vaccinen havde skylden. Andre vaccinemodstandere argumenterede for at de kliniske studier selv fandt en del graviditeter der resulterede i spontane aborter. I denne artikel vil vi kigge nærmere på de to argumenter, og hvorfor de ikke holder vand.

Det ved forskerne allerede om årsager til spontane aborter

En spontan abort er en ufrivillig abort der opstår inden graviditeten har varet i 22 uger. Det er selvfølgelig ulykkelig for de forældre, der ventede et barn, og desværre må sande at barnet aldrig vil blive født. Men faktisk er spontane aborter relativt almindeligt.

Ifølge Lægehåndbogen, som er lægernes faglige håndbog, opstår der blødning i cirka 25-30% af alle graviditeter, og i halvdelen af tilfældene sker der en abort. I virkeligheden er spontan abort dog meget mere almindeligt end det, fordi der opstår ret mange spontane aborter, allerede inden forældrene ved at de er gravide. Faktisk anslås det at halvdelen af alle graviditeter ender i en spontan abort, inden graviditeten er kendt.

I mange tilfælde finder lægerne aldrig en årsag til spontane aborter. Men det anslås at der er en kromosomfejl ved fostrene ved 50-60% af alle spontane aborter. Spontane aborter er derfor på mange måder kroppens eget kvalitetskontrol, som afbryder graviditeten når noget er galt. Vores livsstil kan også påvirke risikoen for spontane aborter. For eksempel kan stress, en høj BMI, rygning, alkoholforbrug og forbrug af rusmidler øge risikoen for spontane aborter.

Risikoen for spontan abort stiger kraftigt med alderen, hvor forældrene bliver gravide. En kvinde mellem 15 og 30 år har ca. 15% risiko for at graviditeten ender med en spontan abort. Ved 35 års alderen er det steget til 25%, ved 42 års alderen til 50% og i slutningen af 40’erne til over 80%. Det er altså en rigtig god ide at få sine børn tidligt, hvis man vil sænke sin risiko for spontan abort. Og alderen har netop været stigende for førstegangsfødende gennem mange år. Ifølge Statistikbanken var førstegangsfødende i Danmark i gennemsnit 23,1 år i 1960, og dette er steget til 29,2 år i 2017.

En anden risiko for spontane aborter, er indgreb under graviditeten som fostervandsprøver og moderkagebiopsi. Her er risikoen at ca. 1-2 ud af 200 kvinder vil få en spontan abort, som følge af selve indgrebet. Det er selvfølgelig også en risiko som lægerne medtager i deres overvejelser, når de vurderer om der er indikation for disse indgreb.

Noget der også kan hæve antallet af spontane aborter i statistikkerne er, når der sker en ændring i hvordan graviditeter overvåges, med for eksempel ultralydsscanninger. Hvis for eksempel at politikerne besluttede at scanne oftere og tidligere, ville der formentlig blive opdaget flere graviditeter inden de blev til spontane aborter, og flere ville også få en diagnose for spontane aborter, fordi det blev opdaget ved en undersøgelse. Derfor ville tallet stige kunstigt i statistikkerne, selvom der reelt måske ikke var flere spontane aborter.

Der kan altså være flere grunde til at antallet af spontane aborter. Nogle af dem kan være rent tekniske grunde, mens andre kan være ændringer i vores livsstil. For at få svaret skal konkrete forskningsstudier undersøge om der er en sammenhæng.

Det sagde det svenske studie

Inden vi kigger videre på påstandende om en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter, så lad os lige kigge på hvad det svenske studie faktisk siger. Det svenske studie er en såkaldt registerundersøgelse, hvor forskerne har hentet data fra de svenske patientregistre om hvilke diagnoser patienterne har fået, når de har fået behandling på et sygehus.

I det svenske studie hentede forskerne data fra alle de kvinder der havde fået diagnosen recurrent pregnancy loss eller gentagne spontane aborter, der også forkortes RPL. Det er en diagnose der gives til kvinder, der har haft tre ufrivillige aborter i træk. Der er altså ikke tale om kvinder, som kun har oplevet én spontan abort, men kvinder der har oplevet det mindst tre gange.

Studiet har kigget på data fra 2003 til 2012, og i studiet har forskerne kigget på udviklingen i hvor mange kvinder der får RPL diagnosen over disse år, for to forskellige grupper af kvinder. Den ene gruppe af kvinder er kvinder der er mellem 18 og 42 år gamle, det vil sige den aldersgruppe forskerne normalt betegner som den “fertile alder”. Den anden gruppe er kvinder der har været gravide. For disse to grupper beregner forskerne nu incidensen, det vil sige hvor mange nye tilfælde af RPL der har været et givent år, divideret med hvor mange kvinder der har været i den pågældende gruppe af kvinder.

Og det er så her forskerne har fundet ud af, at incidensen for de gravide kvinder er fra år 2003 til 2012 steget fra 553 pr. 100.000 gravide kvinder til 875 pr. 100.000 gravide kvinder, altså en stigning på 58%. Og for alle kvinder mellem 18 og 42 år steg antallet fra 42 pr. 100.000 kvinder til 73 pr. 100.000 kvinder, det vil sige en stigning på 74%.

Dette er selvfølgelig en voldsom stigning, der bør undersøges nærmere i andre videnskabelige studier. Men som forskerne også gør opmærksom på i den videnskabelige artikel, kan dette studie ikke bruges til at sige hvad årsagerne til stigningen er. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at et registerstudie kun henter data fra registrene, og derfor vil fejl i indtastningen af disse registre også kunne forstyrre resultaterne. Hvis for eksempel der er sket en ændring, så flere tilfælde af RPL faktisk får en diagnose eller at RPL i flere tilfælde bliver den primære diagnose, så vil det kunstigt ses som en stigning i dataene.

Indtil andre videnskabelige studier har kigget på hvad årsagen kan være, kan vi kun gætte på årsager. med baggrund i hvad vi i forvejen ved ændrer risikoen ved spontane aborter. Er alderen for fødende kvinder for eksempel steget? Er BMI steget for kvinderne? Får flere kvinder kunstig befrugtning? Ryger eller drikker flere? Er der sket en ændring i hvordan gravide kvinder diagnosticeres i Sverige?

Giver ikke mening at kæde HPV-vaccinen sammen med det svenske studie

Nu tilbage til de påstande som kritikere af HPV-vaccinen har fremsagt. Det første argument var at det jo netop er ca. 10 år siden at HPV-vaccinen blev indført i vaccinationsprogrammet, og at det derfor var nærliggende at undersøge om HPV-vaccinen havde skylden. Det kan de jo principielt have ret i, men det har forskere altså også gjort, og de studier peger ikke på at HPV-vaccinen skulle give flere gentagne spontane aborter.

Men inden vi kigger på de studier der har undersøgt en eventuel sammenhæng, så lad os lige relatere påstanden til det svenske studie. Det svenske studie blev gennemført i perioden 2003 til 2012, og i Sverige blev HPV-vaccinen indført i vaccinationsprogrammet i 2010 – altså 1 år efter vi gjorde det i Danmark. Ligesom i Danmark tilbydes vaccinen til piger der er 12 år, og den er et gratis tilbud til de bliver 18 år gammel.

Da HPV-vaccinen har været på markedet inden den kom ind i vaccinationsprogrammet, vil nogle piger have haft muligheden for at betale for at få vaccinen inden 2010. Herudover vil nogle få piger muligvis have deltaget i kliniske studier for vaccinen, og fået vaccinen her. Men der vil sandsynligvis have været mange flere piger der har fået vaccinen fra 2010, da den blev gratis i vaccinationsprogrammet, end før dette år. Så hvis HPV-vaccinen virkelig havde været årsag til at disse piger fik gentagne spontane aborter, så ville forskerne have set en kraftig stigning i de sidste tre år af studiet. Dette var dog ikke tilfældet ifølge de data der fremgår af studiet, som TV2 også i deres artikel har gengivet ved nedenstående graf. Her var stigningen i grafen fra 2010-2012 ikke markant anderledes i forhold til tidligere – faktisk var stigningen fra 2006-2008 højere.

Vi må hellere ikke glemme at de fleste piger der får HPV-vaccinen jo kun er 12 år gamle. I studiet her indgår kun kvinder over 18 år, og kun kvinder der er nået at være blevet gravide tre gange, for at kunne få diagnosen RPL. Studiet fra Sverige viste at gennemsnitsalderen for kvinderne var cirka 33 år, og derfor vil der formentlig ikke være særlig mange der overhovedet har fået HPV-vaccinen.

Det giver derfor overhovedet ikke mening at kæde det svenske studie sammen med HPV-vaccinen, sådan som kritikerne af HPV-vaccinen har gjort.

Studier viser ingen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter

Selvom det ikke giver mening at kæde det svenske studie sammen med HPV-vaccinen, så lad os alligevel kigge nærmere på hvad studier faktisk siger om HPV-vaccinen og spontane aborter. Det bringer os også hen til den anden påstand der blev fremsat af vaccinekritikere, nemlig at de kliniske studier selv fandt en del graviditeter der resulterede i spontane aborter.

Klinisk studie viser ingen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter

Som dokumentation for påstanden blev der refereret til et dokument fra producenten af Gardasil, den HPV-vaccine der tidligere blev anvendt i Danmark. Her fremgår der nemlig af dokumentet på side 11 følgende tekst:

The overall proportions of pregnancies that resulted in an adverse outcome, defined as the combined numbers of spontaneous abortion, late fetal death, and congenital anomaly cases out of the total number of pregnancy outcomes for which an outcome was known (and excluding elective terminations), were 22.6% (446/1973) in women who received GARDASIL and 23.1% (460/1994) in women who received AAHS control or saline placebo.

Teksten her referer til resultater fra de kliniske studier, hvor det er undersøgt om HPV-vaccinen kan give anledning til spontane aborter og andre graviditetsrelaterede bivirkninger. For at undersøge har 1973 kvinder fået HPV-vaccinen og 1994 kvinder fået en placebo, det vil sige hvor det aktive stof i HPV-vaccinen er fjernet. På den måde kan forskere se om det aktive stof i HPV-vaccinen giver anledning til disse graviditetsrelaterede bivirkninger. Som det fremgår oplevede 22,6% af kvinderne som fik HPV-vaccinen disse tilstande, mens det for dem der fik placebo var 23,1%. Med andre ord var der altså lidt færre af de kvinder der fik HPV-vaccinen som fik spontane aborter i forhold til dem der ikke fik HPV-vaccinen. Dette kliniske studie viser altså ikke nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter.

I samme omgang kritiseres det i studiet, at dem der fik placeboen ganske vist ikke fik det aktive stof, men nogle af de andre tilsætningsstoffer. Kritikken går altså her på, at det så ikke skulle være det aktive stof, men derimod tilsætningsstofferne i vaccinen, som skulle give spontane aborter. Det ville dog ikke give mening at undlade at give kontrolgruppen nogle af tilsætningsstofferne, når man netop vil undersøge bivirkningerne ved det aktive stof – nemlig HPV-vaccinen. Her er det vigtigt at det kun er det aktive stof der er forskellen, og herudover ønsker forskerne ikke at undersøge bivirkninger ved tilsætningsstofferne fordi disse tilsætningsstoffer også anvendes i andre vacciner og lægemidler, og derfor er kendte. For eksempel er det velkendt at aluminiumsadjuvansen, som anvendes som tilsætningsstof i HPV-vaccinen, kan give bivirkninger i form af lokale reaktioner omkring indstiksstedet såsom ømhed, rødme og hævelse, og disse bivirkninger skulle ikke undersøges i det kliniske studie der her henvises til.

Det kliniske studie, der her henvises til, dokumenterer altså på ingen måde en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter. Det er da rigtigt at tallet kan virke forholdsvist højt, men som tidligere nævnt er spontane aborter ret almindeligt generelt i befolkningen.

Registerstudie fandt heller ikke nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter

Det kliniske studie er da heller ikke det eneste der har kigget på, om der kan være en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontane aborter. Sidste år blev der udgivet et studie foretaget af Statens Serum Institut (SSI) der ikke fandt nogen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og forekomsten af spontane aborter.

Studiet var et registerstudie, hvor forskerne kiggede på alle graviditeter der var registreret i perioden fra oktober 2006 til november 2013. Der var tale om 580.000 graviditeter, og af disse havde 1774 kvinder fået HPV-vaccinen. Det gjorde det muligt for forskerne at se om forekomsten af for eksempel spontane aborter var større hos de kvinder der var HPV-vaccineret i forhold til dem der ikke var HPV-vaccineret.

Resultatet var klart at der var ikke nogen signifikant øget risiko for hverken spontan abort, dødfødsel, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel eller misdannelser. Med andre ord fandt dette omfattende studie ingen sammenhæng mellem HPV-vaccinen og spontan abort.

HPV-vaccinen fik skylden – igen!

Der er altså intet der tyder på at HPV-vaccinen skulle øge risikoen for at få gentagne spontane aborter. Der er allerede udført studier der har undersøgt det, og de har ikke fundet nogen sammenhæng.

Herudover er det også absurd at kæde HPV-vaccinen sammen med det nye svenske studie. Dels fordi HPV-vaccinen først blev indført i Sverige i den sidste del af studiet, og dels fordi 12-årige piger næppe på den tid kan nå at blive gravid tre gange, så de kan få diagnosen gentagne spontane aborter.

De påstande der her er fremsat er derfor nok snarere et eksempel på, at kritikere der er modstander af HPV-vaccinen har givet vaccinen skylden for noget, hvor årsagen til tilstanden er ukendt.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *