HPV-vaccinen – Myter vs. Fakta

Der eksisterer mange myter omkring HPV-vaccinen, der især også fremmes af vaccinemodstandere. I denne artikel kan du læse om nogle af de mest almindelige myter du kan støde på.

MYTE 1: Man er da ikke vaccinemodstander, hvis man har fået vaccinerne

FAKTA: En vaccinemodstander er en person der er modstander af en vaccine, dvs. vil have vaccinationsprogrammet stoppet. Det har intet med et individuelt tilvalg eller fravalg af en vaccine at gøre, da der f.eks. også kan være medicinske grunde til ikke at vaccinere. Men hvis man oplever nogle symptomer efter en vaccination, som man mistænker som bivirkninger, og dette fører til at man ønsker vaccinationsprogrammet stoppet for alle, på trods af myndigheder og lægers anbefalinger – ja, så er man vaccinemodstander. Uanset om man tidligere har vaccineret eller ej.

Udsagnet kommer ofte fra vaccinemodstandere, der helst ikke vil betegnes vaccinemodstander, fordi de fleste danskere generelt set er vaccinetilhænger.

MYTE 2: Vaccinen virker ikke

FAKTA: Nogle vaccinemodstandere hævder at vaccinen slet ikke virker, fordi det ikke i kliniske forsøg er påvist at vaccinen nedsætter forekomsten af livmoderhalskræft. Det ville da også være uetisk at lave sådan et forsøg, hvor man lod kontrolgruppen dø.

Til gengæld har man vist at HPV-vaccinen er meget effektiv i  forhold til forebyggelse af infektion med HPV-16 og HPV-18 og de celleforstadier som man ved er forudsætningen for at kræft kan udvikle sig i livmoderhalsen. Dette er et indirekte bevis, men lige så godt som et direkte bevis.

Myten opstod da overlæge på Aalborg Universitetshospital til medierne udtalte, at det ikke var bevist at vaccinen virkede mod livmoderhalskræft.

MYTE 3: Rigtig mange får bivirkninger fra HPV-vaccinen

FAKTA: Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft hvis en pige ikke får vaccinen er markant højere end risikoen for at få bivirkninger af vaccinen. For hver gang der er 1000 piger der bliver vaccineret, indberetter 1 pige en formodet alvorlig bivirkning. Til sammenligning vil 1 ud af 100 piger dø af livmoderhalskræft, altså 10 gange så mange. Af de formodede bivirkninger der indberettes, viser en gennemgang at langt de fleste ikke har en sammenhæng med vaccinen eller den formodede bivirkning er ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Antivaccinebevægelsen vil gerne have det til at lyde som om de er rigtig mange der oplever de har bivirkninger. Men faktisk har kun 600 piger ud af over en halv million piger indberettet bivirkninger. Vaccinemodstandere prøver at fremstille det som om de er flere tusinde med bivirkninger, men faktisk er der kun få hundrede betalende medlemmer i patientforeningerne for HPV-vaccinen. Heraf er en del af dem også forældre og andre pårørende samt andre der gerne vil støtte foreningerne.

MYTE 4: Vaccinen kan gøre HPV-infektioner værre

FAKTA: Vaccinemodstandere hævder af og til at hvis man i forvejen er smittet med HPV-infektioner, når man får vaccinen, kan vaccinen gøre disse infektioner værre. Dette er ikke sandt og de kliniske studier har vist at HPV-infektioner ikke bliver forværret ved vaccination.

MYTE 5: Vaccinen virker kun i 5 år

FAKTA: Den nuværende data der ligger bag vaccinen viser at vaccinen virker mindst i 10 år og matematiske fremskrivninger viser at den virker mindst i 20 år. På nuværende tidspunkt er det forventningen at vaccinen vil virke livslangt.

MYTE 6: Vaccinen påvirker fertiliteten og kan gøre piger infertile

FAKTA: HPV-vaccinen giver hverken infertilitet eller sterilitet.

MYTE 7: Vaccinen kan give fosterdefekter

FAKTA: Man har ikke fundet nogle medfødte fosterdefekter hos vaccinerede. I de kliniske forsøg har forekomsten af fosterdefekter været den samme blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede kvinder.

MYTE 8: Vaccinen virker kun mod to HPV-typer der kan give livmoderhalskræft, så forekomsten af de resterende HPV-typer vil stige

FAKTA: Der er ingen evidens der understøtter at immunitet mod de HPV-typer der findes i HPV-vaccinen skulle ændre prævalensen af de andre HPV-typer.

MYTE 9: Vaccinen er ikke sikker for piger under 16 år, fordi den er ikke testet for denne aldersgruppe

FAKTA: De kliniske forsøg inkluderede piger helt ned til 9 års alderen, og de har fået testet immunresponset overfor vaccinen og sikkerheden ved vaccinen. De ville have været uetisk at udsætte yngre piger for celleskrab. Gruppen af unge der har modtaget vaccinen har været fulgt som voksne og har ikke fået nogen af de HPV-infektioner som vaccinen beskytter imod.

MYTE 10: Mænd der ikke er vaccineret vil smitte kvinder

FAKTA: Kvinder der ikke er vaccineret er modtagelig overfor smitte med HPV. Men piger der er beskyttet af vaccinen inden deres seksuelle debut, er beskyttet mod smitte af de HPV-typer som vaccinen beskytter imod. Vaccination af kvinder giver også en flokimmunitet ift. mænd der har sex med kvinder. Derfor har man også efter vaccination af kvinder set et fald i forekomsten af kønsvorter hos heteroseksuelle mænd.

MYTE 11: Vaccinen har givet mange alvorlige bivirkninger

FAKTA: Der er ikke fundet nogen forøget forekomst af alvorlige bivirkninger, i forhold til de andre vacciner der findes i børnevaccinationsprogrammet.

MYTE 12: Aluminium der anvendes i HPV-vaccinen giver bivirkninger og vaccinen er ikke testet med adjuvansfri placebo

FAKTA: Både aluminium og saltvand har været brugt som placebo i kliniske forsøg, og de viste at forekomsten af systemiske reaktioner er meget lav i begge grupper. Aluminium anvendes i de fleste ikke-levende vacciner og vi har en udemærket erfaring mht. sikkerhed ved brug af aluminium i vacciner, der strækker sig over 70 år.

MYTE 13: Det er ikke kun i Danmark at der tales så meget om bivirkninger ved HPV-vaccinen

FAKTA: Det er korrekt at der også eksisterer antivaccinebevægelser i andre lande, der modarbejder vaccinen. Det har der sådan set altid gjort.

Men medieomtalen af POTS, der nok har været den formodede bivirkninger der har været mest talt om i medierne, er i høj grad stort set kun repræsenteret i Danmark. Faktisk er 50% af alle bivirkningsindberetninger af POTS registreret i Danmark i forhold til hele verden.

MYTE 14: Nogle piger er døde af vaccinen

FAKTA: Der har aldrig været påvist en sammenhæng mellem vaccinen og dødsfald.

Studier har vist at dødeligheden ikke er større hos vaccinerede i forhold til ikke-vaccinerede. Sikkerheden af HPV-vaccinen er blevet vurderet siden 2002 og evidensen er meget omfattende. HPV-vaccinen er anvendt i mange lande verden over og vaccinen er givet i over 270 millioner tilfælde.

Til gengæld ved forskerne at HPV-vaccinen meget effektivt forebygger livmoderhalskræft, som 100 danske kvinder hvert år dør af.

MYTE 15: Læger indberetter ikke bivirkninger

FAKTA: Dette er ikke korrekt. Faktisk står læger for indberetningen af ca. 60% af bivirkninger, hvor patienter og pårørende står for de sidste 40%. Læger har intet mod at indberette bivirkninger, hvis de mistænker en sammenhæng med vaccinen.

Nogle tror at læger har pligt til at indberette ALLE bivirkninger. Dette er ikke sandt, fordi faktisk har læger kun pligt til at indberette alle bivirkninger de første 2 år efter vaccinen er kommet på markedet. Herefter har læger kun pligt til at indberette alvorlige eller ukendte bivirkninger.

I øvrigt kan ALLE indberette bivirkninger og Lægemiddelstyrelsen opfordrer faktisk alle til at indberette hvis de er i tvivl.

Dette er en del af de myter der florerer omkring HPV-vaccinen, men antivaccinebevægelsen er meget effektive til at finde på nye myter, så snart det ikke lykkedes med dem de har i forvejen. Her på sitet vil du med tiden kunne finde mere grundige gennemgange af nogle af de myter der florerer.

MYTE 16: Alle HPV-piger får diagnosen funktionelle lidelser i HPV-centrene

Fakta: Det er der ingen der ved, fordi rapporten der beskriver hvilke diagnoser der er givet i HPV-centrene er ikke offentliggjort. Det er en myte der spredes, fordi betegnelsen funktionelle lidelser for nogle associeres med noget negativt. Vaccinemodstanderne beskriver funktionelle lidelser som en skraldespandsdiagnose, dvs. en diagnose dovne læger giver når de ikke kan finde ud af hvad pigerne fejler, og så siger de blot at det er en psykiatrisk lidelse de fejler.

Dette er en komplet misforståelse af hvad funktionelle lidelser er for noget. For det første er funktionelle lidelser ikke en diagnose, men en samlebetegnelse for flere diagnoser der har det til fælles at ætiologien formentlig er en blanding mellem noget psykiatrisk og noget somatisk. Det er altså diagnoser som ikke passer ind i vores gammeldags opdeling i psykiatriske og somatiske sygdomme. Samtidig er det en diagnose man ofte får når lægerne ikke kan finde nogen årsag, men ikke fordi de er dovne. Personer der får stillet en funktionel diagnose har nemlig været igennem en del udredning for at kunne udelukke kendte ting.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *