HPV-vaccinen

HPV-vaccinen er betegnelsen for en række vacciner, der beskytter mod Livmoderhalskræft og som er en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark.

En vaccine mod kræft – det er en drøm man har haft i mange år. Tænkt at kunne forebygge kræft, ved blot at få en vaccine. Ikke desto mindre var det en realitet da der i 2006 blev godkendt at man kunne vaccinere mod livmoderhalskræft i EU.

Livmoderhalskræft er nemlig en lidt speciel kræftform, fordi den hænger stærkt sammen med infektion med virussen Human Papilloma Virus (HPV). Det er en virus der overføres sexuelt og som kan give en lang række kræftformer, herunder livmoderhalskræft, analkræft, peniskræft, skamlæbekræft og hovedhalskræft. Kondom beskytter ikke mod HPV-infektion, fordi virussen sidder på kønsdelene. Oralsex kan også give en HPV-infektion, der kan føre til hovedhalskræft.

HPV-relateret kræft er meget udbredt. I EU ses der hvert år ca. 26800 tilfælde af kræft pga. en HPV-infektion og af disse dør ca. 15000 personer1. I USA er der ca. 27000 tilfælde af kræft pga. en HPV-infektion og af disse dør ca. 6000 personer1. Det er altså en kræftform der medfører mange kræfttilfælde og mange dødsfald.

DER FINDES FIRE HPV-VACCINER

Der findes i EU hele fireHPV-vacciner der er godkendt til vaccination mod livmoderhalskræft. De hedder Cervarix, Gardasil, Gardasil-9 og Silgard. De adskiller sig ved at beskytte mod et forskelligt antal af typer HPV.

Cervarix er en vaccine der kun beskytter mod typerne HPV-16 og HPV-18, de to typer af HPV som står for 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Det er den vaccine vi lige nu bruger i Danmark i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet.

Gardasil beskytter også mod HPV-16 og HPV-18, men herudover beskytter den også mod HPV-6 og HPV-11. HPV-6 og HPV-11 står ikke for særlig meget livmoderhalskræft, men til gengæld står de for 90% af en anden sygdom, der hedder kønsvorter. Derfor beskytter Gardasil både 70% mod livmoderhalskræft og 90% mod kønsvorter. Det er ikke den vaccine vi bruger i Danmark, for øjeblikket, men det har tidligere været den vaccine der blev brugt i børnevaccinationsprogrammet indtil et nyt udbud førte til anvendelsen af Cervarix, fordi den er billigere.

Gardasil-9 er en nyere vaccine, der endnu ikke anvendes i Danmark. Den beskytter mod hele 9 typer af HPV. Udover de 4 typer som Gardasil beskytter mod, beskytter den også mod HPV-31, HPV-33, HPV-45, HPV-52 og HPV-58. Det giver en samlet beskyttelse på 90% mod Livmoderhalskræft og 90% mod Kønsvorter.

Silgard er en vaccine der svarer til Gardasil, dvs. beskytter mod HPV-6, HPV-11, HPV-16 og HPV-18.

SÅDAN VIRKER VACCINEN

Både Gardasil og Cervarix indeholder antigener der består af L1 proteiner der er specifikke overfor hver af de to HPV-typer. Disse L1 proteiner laves udfra rekombinant DNA-teknik. Vaccinen består af viruslignende proteiner. Da disse viruslignende celler ikke indeholder viral DNA kan de IKKE smitte og give en HPV-infektion.

Til vaccinen anvendes en aluminium adjuvant, hvilket anvendes til at stimulere immunforsvaret til at reagere mod vaccinen, så den virker. I Cervarix anvendes aluminiumhydroxid, mens der anvendes amorf aluminiumhydroxyphosphatsulfat i Gardasil. Cervarix indeholder mest Aluminium, da den indeholder aluminium svarende til 0,5 mikrogram pr. dosis, hvor Gardasil indeholder aluminium svarende til 0,225 mikrogram pr. dosis.

Når vaccinen kommer ind i kroppen, reagerer immunforsvarets celler mod de antigener der findes i vaccinen. Det får immunforsvaret til at danne antistoffer imod disse HPV-typer – men virussen gør dig ikke syg fordi der ikke er viral DNA i vaccinen. Af samme grund kan den selvfølgelig heller ikke smitte.

HPV-VACCINEN I MEDIERNE

De seneste år har HPV-vaccinen været en del i medierne, beskyldt for at kunne medvirke en række alvorlige bivirkninger. Bivirkninger hvor pigerne der bliver vaccineret bliver invalideret af træthed, besvimelser, smerter og kramper. Forklaringen er bl.a. at pigerne har udviklet sygdommen POTS eller sygdommen CRPS. Spørgsmålet er så bare om pigerne har fået POTS eller CRPS tilfældigt samtidig med at de fik vaccinen eller på grund af vaccinen. Det er jo klart at når man vaccinerer en hel befolkning, vil nogle jo tilfældigt udvikle sygdomme samtidig med at de får vaccinen, uden at det nødvendigvis skyldes vaccinen.

HPV-vaccinen kom især i medierne i TV2-dokumentaren “De vaccinerede piger”, der viste flere hundrede piger der angiveligt skulle have fået alvorlige symptomer i forbindelse med at de fik vaccinen. Mediestormen i Danmark, har siden også ført til en stor stigning i indberetningen af potentielle bivirkninger og et stort fald i tilslutningen til vaccinen.

Det er tydeligt at medieopmærksomheden har fået særlig fokus i Danmark, i forhold til nogle af vores omkringliggende lande. I de andre nordiske lande er nemlig ikke set tilsvarende stigning i indberetning af bivirkninger eller fald i tilslutning til vaccinen.

Spørgsmålet er jo stadigvæk om POTS eller CRPS skyldes vaccinen eller er debuteret tilfældigvis samtidig med at pigerne fik vaccinen. En undersøgelse fra Statens Serum Institut (SST), der er den statsvirksomhed der overvåger vacciner i Danmark, viste at de piger der har indberettet bivirkninger i forbindelse med HPV-vaccinen også gik mere til lægen før de fik vaccinen. Med andre ord var denne gruppe af piger også i forvejen mere syge, før de fik vaccinen.

Under alle omstændigheder har nuværende forskning afvist en sammenhæng mellem POTS, CRPS og HPV-vaccinen. Der er lanceret en del forskning i disse år, som skal undersøge sammenhæng med bivirkningerne nærmere.

HISTORIEN BAG HPV-VACCINEN

I 1983 viste forskere at infektion med HPV, kunne føre til forstadier til livmoderhalskræft. Allerede dengang tænkte man tanken, at en vaccine mod denne virus ville kunne beskytte mod livmoderhalskræft. Man fandt ud af at typerne HPV-16 og HPV-18 stod for 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

I 2002 kunne man vise at HPV-vaccinen kunne beskytte 100% mod HPV-16, og dermed mod forstadierne der kom fra HPV-16.Dette førte til indførelse af HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet i Danmark i 2009. Her blev den tilbudt til alle 12-årige piger, i første omgang med 3 stik af vaccinen og sidenhen med 2 stik. Herudover har også kvinder født mellem 1985 og 1997 fået tilbudt vaccinen.

Fra 1. januar 2009 – 30. juni 2015 er mere end 500000 kvinder i Danmark vaccineret med HPV-vaccinen, mens knap 14000 mænd er blevet vaccineret.

Fra 2009-2015 anvendte man i Danmark Gardasil-vaccinen, mens man fra 2016 har anvendt Cervarix. Det skyldes et udbud, hvor det viste sig at Cervarix var billigere end Gardasil. Da Cervarix beskytter lige så godt mod livmoderhalskræft som Gardasil, var det den der vandt.

SPØRGSMÅL TIL VACCINEN

Når du som forældre skal vælge om dit barn skal vaccineres mod HPV infektion eller ej, rejser der naturligvis sig en masse spørgsmål. Dem er du velkommen til at stille i kommentarerne og de spørgsmål der kan være relevante for andre kommer også med i artiklen herunder.

HVILKEN VACCINE ER MEST EFFEKTIV?

Man betragter egentlig Cervarix og Gardasil som sammenlignelige, men strengt taget giver Cervarix en lidt større immunrespons i forhold til Gardasil. Det skyldes formentlig det højere indhold af adjuvanten aluminium, der gør den mere effektiv1.

HVOR LÆNGE HOLDER VACCINEN?

Man ved endnu ikke præcis hvor længe vaccinen holder, da man ikke med 100% nøjagtighed kan sige det, før piger har været vaccineret i tilstrækkelig mange år. Og siden vaccinationen først begyndte i 2009 er det tidspunkt ikke kommet endnu. De studier man har indtil videre viser at vaccinen holder i mindst 9,3 år. Beregninger udfra studier viser at antistof niveauet vil være højt nok i mindst 20 år1.

SKAL JEG VÆRE BEKYMRET FOR DNA I VACCINEN?

Nej, der er ikke DNA i vaccinen, da det er en ikke-levende vaccine. Den indeholder derfor ikke viruspartikler, men viruslignende partikler.

Myten stammer formentlig fra dette studie2, hvor man med en meget sensitiv metode fandt DNA fragmenter i nogle stikprøver af vaccinen. Disse DNA fragmenter stammer fra gærcellerne, som vaccinen bliver fremstillet i og er normalt for alle lægemidler der fremstilles ved rekombinant DNA teknologi. Det omfatter f.eks. også lægemidler som Insulin, hvor der altså derfor også kan forekomme rester af DNA fragmenter fra produktionen.

Herudover er det vigtigt at huske på at der kan IKKE fremstilles viruspartikler udfra DNA fragmenter, da det jo netop er DNA fragmenter. Derfor er der ingen grund til at frygte DNA i vacciner.

KILDER

  1. Stillo M, Carrillo Santisteve P, Lopalco PL. Safety of human papillomavirus vaccines: a review. Expert Opinion on Drug Safety. 2015;14(5):697-712. doi:10.1517/14740338.2015.1013532.
  2. Lee SH. Detection of human papillomavirus (HPV) L1 gene DNA possibly bound to particulate aluminum adjuvant in the HPV vaccine Gardasil. J Inorg Biochem. 2012 Dec;117:85-92. doi: 10.1016/j.jinorgbio.2012.08.015. Epub 2012 Aug 30.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *